Musik Under Huden: 
Musikalsk træning og legestue
Tema - Cellesang & Universets Grundrytmer

Mandage i Torup Forsamlingshus kl 19-20.30:
2. Marts, 16. Marts, 30. Marts, 13. April 

Lyd er vibration. Vibration er liv. Lyd er liv.
Din egen lydvibration er en genvej til selvheling, stemmefrigørelse, jordforbindelse og en oplevelsesmæssig forståelse af lydens og musikkens væsen.

I den første del vil vi have et særligt fokus på somatisk musikalsk stemme- og rytmetræning. I anden del går vi dybere ind i lyden igennem igennem hengivelse i stemmemeditation, fælles lydheling og meditative sange. Der er mulighed for improvisation, flerstemmighed og at øve sig i at synge for i mikrofon. 

Når vi heler os selv igennem aktivering af cellerne med vores lyd, heler vi også hinanden og vores omgivelser. Vi bliver ét med den kosmiske sang i alt levende.  Lyden af livet der vibrerer. 

Vi vil holde det nede på jorden og humoristisk. Hjernen, egoet og forforståelsen hænger vi på knagen udenfor, sammen med frakken. Det handler mest om at mærke. At lytte med kroppen. Ingen særlig erfaring er nødvendig. Kom med et åbent sind og et åbent hjerte. Der er enkelt stående arrangementer, med mulighed for at få rabat ved deltagelse i to eller tre aftener.

PRAKTISK:
Medbring yogamåtte eller pude til at sidde på, løstsiddende tøj og vandflaske (man kan også stå, sidde på en stol eller ligge ned). Det foregår på dansk og engelsk efter behov, du kan altid bede om oversættelse undervejs.

TID: 
Kl 19.00– 20.30
Mandag den 2. Marts
Mandag den 16. Marts
Mandag den 30. Marts
Mandag den 13. April

Tilmelding: Du kan bare møde op (kom lidt før kl 19, da tiden flyver)

STED:
Torup Forsamlingshus
Hågendrupvej 6a, 3390 Hundested

PRIS: Donation (til dækning af lokaleleje, transport og kattemad)

Foreslået donation:
Nogle stykker af de flotte danske "guldmønter" eller en flad halvtredser. 
Små ædelstene er også velkommen.
Alternativt er tørvarer som linser eller kikærter også meget værdsat.

____________________

FACILITATOR: Runi Gindesgaard
Vokal lydterapeut og fysiurgisk massør med overbygninger i akupressur, meridian-terapi og bindevævsmassage. Mere end 500 behandlinger og glade kunder. Selvheling med lyd har jeg praktiseret og studeret igennem 27 år nu og udviklet min egen metode, Nada Vidya. Jeg har igennem mange år næret en stor kærlighed for Nada Yoga (Lyd Yoga). Yoga har Jeg studeret i 26 år med fokus på pranayamas og boet i flere forskellige ashrams i længere perioder af mit liv. I 12 år har jeg afholdt kurser I selvheling med lyd.
i 2021 startede jeg et nyt koncept sammen med Neuro Fysioterapeut Roselina Søndergaard - "Det Selvhelende Menneske" og der kommer flere retreats i 2024.
De sidste 10 år har jeg også været i lære hos Githa Ben David i vokal lydterapi og assisteret hende på kurser.

I min egen praksis og selvstudier, har jeg fulgt dygtige lærere som Jeg er dybt taknemmelig overfor i dag. Ananda Murti (Yoga), Githa Ben David (vokal lydhealing), Emmanuel Abdul Rahim (rytmelære), Lone Frederiksen (frasering og musikalitet), Mads Johansen (tværfløjte), Kerstin Thiele (tværfløjte), Lotte Toftemark (klaver), Helge Drenck (musikforståelse, sang), Tahir Shaherjee (Indisk musikforståelse, Sang, Nada Yoga), Sita (Rishikesh, Nada Yoga), Roop Verma (Nada Yoga). Jeg er desuden uddannet Voksenvejleder / Pædagogisk konsulent med musik/didaktik som fag fra Århus Universitet 2006. Musiker og musiklærer med 22 års undervisningserfaring. Jeg spiller selv klaver, guitar, tværfløjte, percussion, synger og dyrker stemme/body percussion.
________________