top of page
  • runigindesgaard

Den nøgne intuition

06.09.2021

Denne morgen hylder og ærer Jeg min intuition.

Ikke den mentalt larmende alvidende intuition med de store armbevægelser. Det er den stille intuition. Det lille glimt af en sælsom ro og klarhed midt i al støjen.

På samme måde, som når Jeg en morgen vil finde min grundtone, hvor det er helt essentielt at den kommer fra et uberørt og upåvirket sted i mig (så vidt muligt). Hvis jeg først har hørt noget musik, eller været på internettet, har Jeg mistet den og vil stort set altid lande på en tone som er et ekko af noget Jeg lige har hørt. Dagens autentiske grundtone finder Jeg i nærværet med solens lysspil i den stille morgendug. Jeg finder den når Jeg forholder mig helt åben, nærværende, sårbar, uvidende, ydmyg og lyttende med det der er i nuet, efter en smuk nats nulstilling af den indre støj på linien.

Sådan forholder det sig også med min nøgne intuition. Har Jeg først set en astrologisk vejrudsigt eller tjekket dagens holdningsbarometer, er der stor risiko for at den bliver farvet eller drukner i al støjen. For den er så sagte og fin. Så skrøbelig og kraftfuld på samme tid, uden at gøre noget stort væsen af sig.

Når Jeg er nærværende med en ny morgengrys ro og klarhed, kan Jeg, hvis Jeg er heldig, få et glimt af min intuition og høre min grundtone. Hvis Jeg er helt stille og ydmyg, kan Jeg nogen gange høre livet hviske til mig.

Det er min nøgne intuition.



Comments


bottom of page