15.04.2022 Jeg oplever og mærker igennem mit åndedrag at livet i mig og alt andet levende er evigt og uendeligt ekspanderende. Når jeg oplever den slags erkendelser, er der nogen gange tanker i mit hoved som synes det er noget pretentiøst og selvoptaget sludder.
Men når jeg så igen flytter opmærksomheden tilbage til mit dybe åndedrag og drager ånden ind i min krop, mærker jeg en pulserende vibration af liv i bevidstheden som oplever det hele. Den fornemmelse er overvældende smuk og kraftfuld. Jeg oplever også at det eneste jeg ved, er at jeg intet ved (mentalt) og lige der i den ydmyge erkendelse og overgivelse opstår nogle gange et glimt af et større perspektiv. Et glimt af en erkendelse af at jeg ér livet som ånder i mig og alt andet levende! At alt levende er ét! At livet er evigt og uendeligt ekspanderende. At lys og kærlighed er selve livets væsen. Men jeg ved det jo ikke og det er en del af livets smukke ydmyge mysterium og fascinerende opdagelsesrejse hvert eneste nu.
Da jeg så billederne af små lysegrønne og lyserøde spirer der spirede frem overalt i en forkullet ørken, få dage efter Australien havde været i brand i et halvt år, mærkede jeg instinktivt hvor stærk livskraften er. Jeg fik et håb og en tro på at det måske faktisk er sandt at alt liv er ét! At livet er ustoppeligt og vil overleve alt.
留言